I efteråret 1957, da Orquesta Aragón var på sit absolutte højeste på Cuba og i resten af verden for Latin musik, skete der noget, der næsten fik sat en stopper for Richard Egües' karriere. En jaloux kvinde var tæt på at gøre ham blind, ved at hælde flydende syre ud over hans øjne, en morgen, hvor han vågnede. Alle aviser og magasiner bragte den forfærdelige nyhed. Richard var meget heldig, idet han øjeblikkeligt blev bragt til hospitalet "Hospital de Emergencia", der ligger på Carlos III Ave. (faktisk over for, hvor jeg selv altid bor på Cuba). Det lykkedes lægerne at redde hans syn. Der var dog sket lidt skade, så Richard var nødt til at bære stærkere briller. På blot 2 måneder, blev Richard helt rask, og var tilbage i orkestret. Hans forfærdelige oplevelse med denne kvinde, inspirerede ham til at lave bolero cha cha cháen "Asi Es Mejor" (Sådan her er det bedre), med solo sang fra Aragóns daværende forsanger Jose "Chino" Olmo. I hans 2 måneders fravær blev Richard erstattet i gruppen af  Efrain Loyolas søn Jose "Loyolita" Loyola.

Eduardo Richard Egües blev født i Cruces, i Las Villas. Som barn boede han også I Sancti Spiritus og flyttede siden hen med sine forældre til Santa Clara. I Santa Clara begyndte Richard at læse musik og blev meget hurtigt usædvanlig dygtig til at spille forskellige instrumenter, såsom piano, klarinet og saxofon. Han spillede også lidt perkussion, da man kom omkring alle aspekter af musikken på den tid. I Santa Clara begyndte han at spille med sin far, i byens orkester, og kom siden hen med i sin fars gruppe, Orquesta Monterrey. Det var disse musikalske erfaringer, samt hans evner, der fik ham til at vælge fløjten. Fløjten blev hans favorit instrument, og der var stor efterspørgsel på fløjteister på den tid, på grund af populariteten fra de succesfulde charanga orkestre, såsom Arcaño, Melodias del 40, og andre.

At Richard Egües kom til orkestret, skulle siden hen vise sig at bibringe en endnu store succes til Orquesta Aragón, som hurtigt blev det, måske mest populære orkester på Cuba. Omkring juli 1955, besluttede Lay sig for, at flytte orkestrets hjemsted fra Cienfuegos til Havanna. Der gik kun kort tid, før de blev kontaktet af Cubas enestående radiostation, Radio Progreso, og fik dem på kontrakt. Både Richard Egües og Rafael Lay var så eminente musikere, og beherskede deres instrumenter i en uovertruffen grad. Begge havde en naturlig forkærlighed for klassisk musik, og skabte sammen, musikalsk historie, ved at skabe en helt unik stil, sammen med Enrique Jorrins Cha Cha Chá rytme. Dette gav Aragón efternavnet, "Estilistas de Cha Cha Cha" - "Stilskaberne af Cha Cha Cha". Deres unikke stil, inkluderede at man indførte klassiske passager i deres eksisterende arrangementer, og dermed tilførte Orquesta Aragón et sejl af identifikation, som alle cubanere hurtigt lærte at kende. Dette ledte Orquesta Aragón til international berømmelse på meget kort tid.

Blandt nogle af Richard Egües' kompositioner, sammen med Orquesta Aragón, kan nævnes "Desconsiderada," "Picando de Vicio," "El Trago," "La Muela", "Por Que Me Tienes Asi," "Cero Penas," "Sabrosona”, den store danzon-cha cha chá "Gladys" og så hans helt store hit "El Bodeguero", som siden hen er fortolket af et hav af salsa orkestre. Det er så godt som umuligt at liste alle de priser, både nationalt og internationalt, som Richard har modtaget, på grund af "El Bodeguero", og naturligvis den pengestrøm, der fortsatte som indtægtskilde efter lanceringen, i 1955-56. På den tid, forsvandt alle eksemplarer af pladen, så snart den var i butikkerne i Havanna. Ekspedienterne i butikkerne, gemte altid et par stykker bag disken, til venner eller familie. Det var først ca. 10 måneder efter lanceringen af pladen, at pladeselskabet kunne følge med efterspørgslen. "El Bodeguero" var, og er måske stadig, et af de største hits i verden for Latin musik.

Richard Egües og Orquesta Aragón, blev som brød og smør – Uadskillelige. Men som alt godt i livet, har alting en ende. I August 1982 blev Rafael Lay, Sr., dræbt i et færdselsuheld, på sin vej til sin fødeby Cienfuegos, Las Villas. Richard Egües blev herefter leder af Orquesta Aragón, indtil november 1984, hvor han besluttede at stoppe, på grund af helbredsmæssige årsager. Violinisten Rafael Lay Bravo, overtog herefter ledelsen af orkestret. Efter Richard forlad Orquesta Aragón, dannede han "Orquesta Richard Egües", og lave en LP for Egrem. Den nye gruppe blev dog aldrig lige så populær. Richard gik derfor tilbage til free-lance og spillede og optog med andre orkestre, blandt andre Orquesta America, Orquesta Estrellas Cubanas, og omkring år 2000 spillede han med på en succesrig all-star CD “Richard Egües & Friends- Cuban Sessions”. Det skal nævnes, at talentet videreføres endnu, idet hans søn Rembert Egües, en utrolig dygtig musiker, har været leder af forskellige grupper på Cuba, hvor han startede med Orquesta Sensacion.

Richard Egües havde, ved siden af, stadig andre indtægtskilder. Han fin tunede pianoer i sin fritid, og kunne også høres i selv samme Radio Progreso, "Richard Egües fin tuner pianoer. Kontakt Richard på det og det telefonnummer, eller besøg ham på Calle Desague i Havanna”. Denne annoncering skabte ikke blot mere forretning, men også nye venskaber og forbindelser. Der gik ikke længe før Richard fin tunede, så godt som alle pianoer i Havanna. Richard stoppede aldrig med sine freelance aktiviteter, og deltog også i forskellige All-Star optagelser, såsom "Los Mejores Musicos de Cuba", sammen med blandt andre Bebo Valdés, El Negro Vivar, Tojo Jimenez, Tata Guines og mange andre.

For at omtale den dybe indflydelse klassisk musik havde på bade Egües og Lay, kan ét eksempel nævnes – En passage, der kaldes "Rondo Capriccioso". Et stykke klassisk musik, skrevet specielt for violin soloer, og kan høres i eksempelvis Osvaldo Alburquerques succesfulde bolero cha cha cha, "No Puedo Vivir". Hvis I kan finde dette nummer, eller passagen, er jeg sikker på, at det vil være noget, der gengiver følelser, der ikke blot omhandler salsa og dansen.

Denne artikel er en hyldest til en af Cubas absolut største musikere og komponister, nogensinde. Det ville være synd ikke at opsøge nogle af de nævnte sange, hvis man ønsker at høre historien om manden. Musikken fortæller alt…

Må han blive mindet og husket for altid…

skrevet og redigeret af Ricky Hansen.